Munkeengen

Boligerne

Lad lyset strømme ind i dit hjem

På Munkeengen venter dit nye hjem i naturskønne rammer. Arkitekternes visioner om at skabe moderne lejeboliger med et socialt liv, er her vakt til live med ejendommens hjerte som en unik kvalitet, der indbyder til, at du kan mødes med dine naboer.

Med store gulv-til-loft vinduer strømmer lyset ind i din bolig og giver dig nogle indbydende leverum.

Køkkenalrum, moderne badeværelser med gulvvarme og udgang til egen altan eller gårdhave. Listen over designdetaljer er lang i din nye lejebolig i Munkeengen.

Grillaftener med slotsudsigt

Udover ejendommens hævede gårdhave får du også adgang til to store tagterrasser, hvor du kan nyde aftensolen, såvel som udsigten over byens tage og smukke Frederiksborg Slot.

På Munkeengen lever du livet højt hævet over byen, hvilket giver en ganske særlig stemning på de solrige dage og lune sommeraftener. Glæd dig til at invitere gæster med op på tagterrassen for at nyde udsigten over Hillerød.

Muneengen-Kokken

Køkken i et åbent leverum

Dit nye køkken indbyder til gode middage med familie og venner. Køkkenet er holdt i en hvid nuance for at matche lejlighedens gennemgående nordiske design. Køkkenet kommer med praktiske skuffer, der skaber et let og elegant look i det lyse køkken-alrum.

Køkkenet stjæler ikke al opmærksomheden, men blender naturligt ind med de levende egetræsgulve, så du let sætte dit personlige præg på dit nye hjem.

Lyse klinker med gulvvarme

Det lyse design fortsætter ude på lejlighedens badeværelse, hvor der er god plads til selvforkælelse på de varme klinker i et beige stenlook. Det væghængte toilet og det praktiske badeværelsesmøbel foran spejlet gør det let at rengøre badeværelset, mens vasketøjet kan klares med den indbyggede vaskesøjle med både vaskemaskine og tørretumbler.

Munkeengen-Badevaerelse
Munkeengen-gaard

Her byder vi naturen indenfor hver dag

Visionen bag Munkeengens lejeboliger har været klar fra begyndelsen; at byde naturen indenfor i det daglige hverdagsliv. Derfor er din lejlighed udstyret med store panoramavinduer, der giver et flot kig til den blomstrende gårdhave.

Bor du på 1. sal får du din egen gårdhave i sammenhæng med det store fælles haveanlæg, men flere lejligheder har også altaner, der vender mod gården eller gaden.

Parkeringskælder under ejendommen

Munkeengen har sin egen parkeringskælder under ejendommen, så du nemt kan parkere bilen trygt og overdækket, hvorefter du kan tage elevatoren op til din bolig. Det er også muligt at parkere cykler i parkeringskælderen.

Facade-Munkeengen

Tilmeld dig åbent hus

"*" indicates required fields

Betingelser*